Bjarton guitarer 

Bjärnum’s Musical Instrument Factory – 1946 – 1990

Bjartons historie begynder I Bjärnum, Sverige tilbage i 1946, hvor Sigurd Nilsson og Göte Karlström begyndte at bygge kontrabasser i navnet Bjarton. De kom begge fra møbelindustrien og havde stor erfaring med de skandinaviske træsorter. Deres håndlavede kontrabasser var af meget høj kvalitet og begyndte at få stor succes og de flyttede til større lokaler i Bjärnum og Olle Tornerefält blev ansat. Herfra gik det stærkt da de ikke kunne følge med de mange ordre og kort tid efter blev yderligere to blev ansat. De ændrede nu navn fra Bjärnums Musikinstrumentfabrik til Bjärton Musical Instrument Factory.

 

Bjarton fabrik - 1975 _1975_Bjartonca_1975_Bjartonsigurd Nilsson

Omkring 1952 / 1953 begyndte de at lave de første akustiske og op igennem 50erne fik deres guitarer mere og mere succes, hvorimod efterspørgslen for deres kontrabasser faldt. Nogen mener at det lykkes dem at mætte markedet, da de på dette tidspunkt havde lavet mere end 4000 kontrabasser som hovedsageligt var blevet solgt til Sverige, Norge og Danmark. Op imod slutningen af 1950erne var de nu mere end 20 mand på fabrikken og de lavede nu en lang række forskellige guitarer.

I begyndelsen af 1960erne indgik Bjarton et samarbejde med Hagström hvor de lavede Hagström guitarer på og lavede en serie af guitarer som hed Tarrega som blev solgt igennem Fender. Ligeledes lavede de en serie af guitaer med navn España som blev lavet i samarbejde Buegeleisen & Jacobson Inc. Disse er af høj kvalitet og Bjarton har ikke som så mange andre gået på noget tidspunkt gået på kompromis med kvaliteten.

I slutningen af 60erne begyndte især Japanerne at skyde en masse guitarer af sted mod Europa og det gjorde ondt på Bjarton som så en tydelig nedgang i deres produktion. På dette tidspunkt havde Bjarton en bemanding på godt 60 mand, så denne nedgang i produktion resulterede i at de i omkring 1969 måtte afskedige en hel del folk. Sigurds bror Kurt Nilsson overtog på dette tidspunkt Bjärton Musical Instrument Factory. Produktionen fortsatte dog, men på meget nedsat kraft.

Op igennem 1970erne fortsatte Bjarton med at lave guitarer, men produktionen var så vidt vides nedadgående. Omkring midt 70erne blev der igen kastet kapital ind i virksomheden og i 1980 blev Bjärton Musical Instrument Factory så overtaget af GEM som var et italiensk investor, men produktionen fortsatte for uforandret.

12141315

Frem til 88 var GEM Italiy ejer af Bjarton, men Bjarton kom igen i Svenske hænder i 1989, men havde på dette tidspunkt nogle eledige salgstal og i 1990 lukkede fabrikken så og de sidste godt 13 mand blev opsagt. Fabrikken står der stadig den dag i dag og den ene del af fabrikken er i dag museum med lokal historie og om Bjarton.

Et stykke skandinavisk guitar historie var forbi og jeg synes de har meget at være stolte af. Deres produktion var hele vejen igennem af udelukkende ælde træsorter og selv deres billigste klassiske junior guitarer havde massivt dæk af alpegran.

I dag står mange af dem stadig snorelige og de er bygget i en særdeles god kvalitet og det er guitarer man ikke går fejl af. Jeg synes især deres jazzguitarer er helt fantastiske, men selv deres ”pigeserie” af klassiske guitarer som blev lavet i ret stort antal er vidunderlige guitarer. Rosita, Camilla og smukke Isabella.

 

DSC_0385 DSC_0392 DSC_1396 DSC_0662 DSC_0082 DSC_0086DSC_0085DSC_0414

 

Jeppe Lindahl – Guitarkassen.dk – 2014