Charvel Jackson Model 2B

Hej Jeppe. Jeg ønsker at kende en salgspris på en Charvel / Jackson model 2B fra 1986, dvs. at det er mit bedste bud på modellen og årgangen. Det er ikke min men den tilhørte en desværre nu afdød kammerat som efterlod den til hans døtre som nu har spurgt mig om jeg kan finde ud af hvad den kan sælges for. Piece of cake tænkte jeg, det er da nemt nok med internettet men det var det så ikke alligevel. Da jeg ikke selv spiller bas (spiller lidt guitar) kender jeg ikke meget til intonering men jeg synes at den lyder fint i alle bånd.

Der følger en kasse med til den, om den er original ved jeg ikke. Så dels efterspørger jeg en mulig salgspris og måske også et råd om hvordan man håndtere salget, eks. hvor skal den sælges igennem, forhandler, auktion eller andet. Den er i superfin stand med meget meget få ridser og mærker.

Ønskes yderligere info skriv da gerne tilbage. Dersom det er muligt (bor i Roskilde området) kommer jeg gerne forbi med den.

Hilsen Steen Schmidt