Hej. Jeg har købt en guitar på et loppemarked, som jeg tror kan have stor værdi. Guitaren er af mærket, “Cremona”, og er produceret i det gamle Tjekkoslovakiet. Den er i god stand, lige bortset fra enkelte ridser og et lille flæk på halsen. Jeg har ikke spillet på guitaren endnu, da jeg ikke har fået sat strenge i, men den ser ud til at være af god kvalitet.
Kan du have en idé om guitarens værdi?
Mvh. Sophie
P.s. Jeg kan ikke finde guitarens serienummer eller noget om mærket på nettet.
Kære Sophie
Mange tak for din henvendelse til guitarkassen.dk
Det er altid spændende med et godt loppefund og det er utroligt hvad der en imellem dukker op.
Cremona er som du helt korrekt skriver lavet i Tjekkoslovakiet tilbage i 60erne og ind i 70erne, hvor de ikke overlevede oliekrisen.
Desværre er Cremona ikke et af de mærker, som formåede at bygge i en specielt god kvalitet og det afspejler selvfølgelig prisen og det gælder faktisk de fleste, hvis ikke alle guitarer fra Tjekkoslovakiet på det tidpunkt.
Økonomien var simpelhen ikke til det, så byggekvaliteten var derefter og de var heller ikke dengang dyre guitarer.
Nok lidt af samme grund er der ikke meget information om dem på nettet. Det plejer som regel at følges af.
Hvad prisen angår ligger de i god og spilbar stand på et sted mellem 300 og 500 kroner.
Lykke til med salget.
Med venlig hilsen
Jeppe Lindahl – ADMIN guitarkassen.dk