Projekt Ibanez SG

Projekt Ibanez SG

Hvis du ikke rigtig ved hvordan du skal komme igang med at rode med guitarer er det her det absolut bedste sted at begynde.

Det er det af flere årsager…

For det første er et projekt som dette ikke noget der sprænger budgettet og en ramponeret og overmalet Ibanez som denne er til at finde på ebay med jævne mellemrum for under 1000 kr. For det andet kommer du til igennem projektet at komme omkring en hel masse teknik, som du kommer til at skulle bruge senere. Du kunne også finde en ældre fender eller gibson at begynde på, men dette er altså en rigtig god begyndelse og dette er projekt er da også 6 år gammel efterhånden. Hold op hvor tiden går.
En eller anden komplet idiot har i en brandet malet denne ellers flotte Ibanez sølv farvet. Før ham havde en anden idiot malet den rød. Jeg vil ikke udelukke at det kan være denne samme, men det melder historie ikke noget om.  Guitaren blev i hvert fald købt sådan og jeg gik straks i gang med at skille guitaren ad og fjerne lakken. Når man køber sådan noget ved man aldrig hvad der reelt set gemmer sig bag ved lakken. Ofte bliver de overmalede for at skjule skader eller dårligt udført reparationer, så den chance må man tage. Tålmodighed er key word når det kommer til et guitar projekt, uanset omfang og har du ikke det, skal du vælge at bruge din tid på noget andet.

Det tager tid og det bliver aldrig godt, hvis du ikke ligger de fornødne tim der i det. Er det ikke sådan med alting egentlig?  Der er flere måder du kan fjerne lak på og det måder afhænger af hvor godt gear du har og hvor erfaren du er. Du kan fjerne lak med Nitromos som er en lak fjerner af den gode slags. Det æder sig igennem de fleste hobby lakker og dræber fuldstændig denne.

Original Nitro kan den ikke tage, men pas på, for det er noget forbandet noget at arbejde med. Det kræver handsker, briller og god udluftning. Man kan også slibe mailingen af, hvilket er mere nænsomt hvis du gør det korrekt og ikke bruger for groft sandpapir. Sidst kan man varme det af, men det kræver at du har øvet dig på noget andet først og har fuldstændig styr på det. Ellers går der ild i det. Tro mig, –det gør der. Men det er den “rigtige” måde at gøre det på, da det er ret nænsomt og hurtigere end sandpapir som kan være svært at arbejde med, da det hurtigt laver mærker.

Inden jeg valgte min metode skrabede jeg malingen på et lille område, for at se hvor lag der var og hvilken type maling det var. Da jeg kunne se at der var en nitro bund, turde jeg godt at bruge nitromosen. Man pøser det på, lader det side ca. 15 min. og skraber det af med en plastik spartel. Det er en langsommelig proces, men sjovt at se fremgangen. Når så kroppen er fuldstændig fri for maling, skal den pudses op igen. Det bedste at bruge er Slipol, som er et fint slibemiddel og det kan købes i Silvan.

Faktisk var de fleste dele også malet og der bruge jeg en svamp og noget vand og efter pudsede med slipol. Når jeg ser på billederne i dag, kan jeg se jeg har lært meget siden og ville måske nok have brugt noget mere tid på at polere den.  Så var det bare at samle den igen. Bigsbyen måtte jeg købe, da den originale ikke var med, men fandt en god kopi på ebay. Hele lednings nettet skulle loddes om og der fandt jeg et standard diagram på nettet.

Jeg satte de originale pickupper tilbage i guitaren og den lød forbavsende godt.  Der ligger selvfølgelig en del arbejde i at få sådan en guitar bragt tilbage i nogenlunde original stand, men synes det er det hele vær. Kan godt lide at blæse nyt liv i sådanne guitar og give dem en frisk start. Hvis du har læt hertil , har du sikkert på præcis samme måde og det er bare med at komme igang.

Lignede projekter er ofte på ebay og de når aldrig særlig høje priser.  Jeg vil prøve at poste andre af mine gamle projekter, som jeg har lavet gennem årene, så tilmeld dit min nyheds brev.
Tak fordi du læste med.
Jeppe Lindahl

 

P1000468P1000471P1000467P1000506P1000545P1000555P1000649P1010252P1010256Projekt Ibanez SGsg 3sg 5