Kære Guitarkassen.
Jeg står her og skal have tegnet en specialforsikring hos Max Levig, da jeg vil sikre mig at jeg får den korrekt pris hvis uheldet skulle være ude i form af tyveri eller lignende. I samme moment vil jeg meget gerne have forsikret denne Fender Telecaster, som er noget anderledes! Desværre er det IKKE i den positive retning.
Havde guitaren været fuldstændig original fra 1966 ville den vidst nok have været en formue værd (har hørt noget om 40.000 DKK – 50.000 DKK), men der er modificeringer.
Fakta: Fender Telecaster fra 1966. Serienummer er 259216. Købt i Ålborg brugt i slutningen af 60’erne.
Originalitet: Min onkel har desværre ikke tænkt sig om, da den forreste mikrofon døde. Han købte en strat. mikrofon (som I kan se af billedet) og satte i istedet. Meget dumt! Jeg har ikke papirer på strat. mikronen, men har en meget klassisk american standard lyd på den forreste.
Den bagerste mikrofon er heller ikke den originale, men denne haves stadigvæk. Den virker dog ikke.
Der er masser af naturlig patina, som fremgår af billederne. Guitaren har udelukkende været brugt som rytmeguitar, hvorfor at båndene er voldsomt slidte omkring bånd 5 – 8 (nærbillede). Der har tidligere været skiftet bånd på den.
Hals er lige efter min måling med linial.
Elektronik: Ud over de specielle mics så har den gamle onkel ydermere fasevendt den bagerste mikrofon, således at man KAN få lyden af den fasevendte mic. Lyd ala Peter Green’s klassiske og legendariske lyd (uden selvfølgelig at være en Gibson Collectors Choice #1)!!!!
Kassen til guitaren er original!
Jeg har en fremtidig plan om, at der på sigt skal sættes originale telecaster mic på igen fra 1966 hvis det er muligt at få på ebay eller lignende.
Det er muligvis meget svært for jer, men hvad er jeres bedste bud således, at jeg kan få den forsikret på bedste mulige måde..?
mange tak for jeres hjælp.
Dbh
Mark
Vurdering af Fender telecaster fra 1966

Hej Mark og mange tak for din henvendelse vedrørende en vurdering af din gamle telecaster.
Først om fremmest er det en rigtig god ide´at sikre sig at ens guitar er korrekt forsikret. Min egen erfaring er, at der er stor forskel på måden dette bliver opgjort på. Nogen har noget særligt indbo og andre går det ind under helt almindeligt indbo, men med et såkaldt loft.
Jeg væltede for nogle år siden på min cykel på vej til øver med en 83er LP black beauty i en gigbag som gik i ikke mindre end tre dele. Jeg opgav at den havde kostet mig 15000 brugt, men da jeg ingen kvittering havde på den og ingen billeder havde af den i et stykke fik jeg kun omkring de 8000 da min selvrisko fra trukket fra. Det kan man jo ikke købe meget gibson for, men man bliver jo som sagt klog af skade.
Siden da er mine guitarforsikret og jeg cykler ikke mere med gigbag 😉
Med hensyn til en vurdering af din gamle telecaster er det altid svært når de ikke står originale. Når det er sagt er det næsten mere regelen end undtagelsen at de er boret ud på en eller anden vis. Det er ikke til at se på billeder om den er boret ud eller der blot er sat en anden pickup i. Umiddelbart er der ikke plads til en strat pickup, så jeg vil tage udgangspunkt i at den er route, som det hedder til en anden pickup.
En helt original 66 tele i blond med maple neck er til at købe for omkring 40000 kr. De er dog lidt svære at få fingre i, men det hænder der dukker en op på ebay eller hos en forhandler i USA. Jeg hjalp en kammerat med at købe en 68er tele hjem fra usa og den endte på knapt 30000 kroner, hvilket var en rigtig fin pris, men den stod altså snorelige som man siger. Dette er altså prisen såfremt de er originale og ikke boret ud til anden type pickup.
Det var svært at få reservedele tidligere der passede 50, 60 og 70er guitarer, så mange lavede en masse fix, fax i slutningen af 70erne og i 80erne. Man mener at de fleste vintage guitarer blev smadret i 80erne og det er min erfaring at det er helt korrekt. De kom schaller og grover med deres klamme mekanikker med forkerte og for store huller og folk borede bare lystigt uden at tænke sig om. Puha… frygteligt altså, men sådan gjorde man bare på det tidspunkt og der var slet ikke det hype omkring vintage guitarer på det tidspunkt.
Idet den er boret ud til anden type pickup, er den pludselig svær at vurdere, for dem der gerne vil give rigtig mange penge for en fed original tele står af på den slags. Det efterlader musikeren der er efter en fed let tele og samlerne/ entusiasten der ikke har råd til de helt originale. Ingen af dem vil op og give 40000 kr for den og mit bedste bud på en reel salgspris ligger på omkring de 25000 kroner og det er da måske endda højt sat. Der er dog mange købere til netop sådan en guitar og det hænder nogen til give overpris, for den rigtig guitar.
Jeg ville nok overveje at få den lavet og få ind købt de originale dele til den. Så har du pludselig en solid investering, som aldrig vil tabe værdien. Få Henning i Svendborg eller Solle fra Copenhagen guitar til at se på den. De kan lave sådan noget med respekt for hvad det er. De kan også lave pickuppen og har virkelig sans for sådan noget.
Lad mig endelig høre hvad du kommer fra til.
Med venlig hilsen
jeppe Lindahl og beklager den lange svar tid.