Hej Guitarkassen
Jeg har diverse guitarer + en enkelt bas, som jeg ville sætte stor pris på at få vurderet. Det drejer sig om følgende;
– Gibson Les Paul, model: LP6TITNH1, standard USA, 60’s neck serie: 013170511
Er intoneret og stemmer med sig selv. Som ny, næsten ikke spillet på. Er ikke båndfalsk. Lige hals og både bånd og guitar er i mint stand – intet synligt slid. God spilbarhed og lav action og god sustain. Der medfører original rem + gibson usa hardcase. Der er case-candy indeni (gibson-certifikat osv. + kvittering).
Jeg håber, du kan hjælpe.
Mvh Asser
Hej Asser
Tak for din henvendelse til guitarkassen.dk
Din les paul er som du sikkert allerede ved fra 2007 og med flammet top.
Rigtig fed guitar og den ser ud som om den står pæn.
Hvad prisen angår burde du med lidt tålmodighed kunne få omkring en 10000-12000 kroner for den.
Det afhænger helt af hvor travlt du har, men jeg har set lignende standarder på den blå avis prissat under 10000 kroner, og de er normalt hurtigt væk. Hvis din er vægt reduceret, vil mange mene det trækker op, da den ikke er så tung som en “alm” les paul der normalt ligger over 4 kilo.
Så smid den på vægten inden du sælger den, men alt i alt en rigtig spændende guitar, som du får nemt ved at sælge eller bytte.
Med venlig hilsen
Jeppe Lindahl
http://www.guitarkassen.dk – ADMIN