Hej 🙂
Jeg har diverse guitarer + en enkelt bas, som jeg ville sætte stor pris på at få vurderet. Det drejer sig om følgende instrumenter:
– Jay Turser, model: J-bas. (modificeret af ejer) Serienummer kan ikke findes.
Er intoneret og stemmer med sig selv. Er ikke båndfalsk. Lige hals og både bånd og bassen er i god stand – intet synligt slid. Bassen er modificeret med nedslebet headstock og nedslebet hals. God spilbarhed og lav action. Der medfører rem + en gigbag.
Jeg håber, du kan hjælpe.
Mvh Asser
Hej Asser og tak for din mail.
Modificerede instrumenter er altid svære at vurdere, for de taber meget af deres værdi, når man laver Custom arbejde på dem. Især hvis det ikke er særlig heldigt eller godt udført. Når man så modificere på en i forvejen ikke særlig dyr bas, så er det altså lidt op af bakke, med mindre man er heldig og finde en køber med samme mind-set som vedkomemnde der har lavet det.
Det sammen gælder egentlig også dyrere guitarer og min anbefaling er altid at gøre det ordentlig og med respekt, for ellers kan det blive en dyr fornøjelse. Custom arbejde handler jo om at gøre det ens eget, så når man så skal sælge det igen, afspejler ændringer ofte ens egen smag og er den dårlig, så har vi balladen.
Når serienummeret også er væk skal du ikke regne med at få alverden for den og jeg ville nok satse på at bytte den væk, fremfor at skulle prissætte den til en reel salgspris, hvilket kan være svært.
Med lidt held ville du måske kunne få en 800 kroner for den, men nok ikke meget mere. Mener de står i omkring en 1800-2000 kroner fra ny og billige instrumenter holder som regel deres værdi virkelig dårligt.
Lykke til med salget.
Med venlig hilsen
Jeppe Lindahl – ADMIN – guitarkassen.dk